Det nytter ikke noget at være rationel, når man skal tage store beslutninger. Skal man som virksomhed have succes i fremtiden, skal man turde investere i den – uden vished og umiddelbart afkast. Og det kræver is i maven at gå imod strømmen.
Du stirrer blindt ud i luften. Uden at blinke. Du trommer nervøst i bordet med fingrene på den ene hånd. Med den anden hånd gnider du dig på hagen med pege- og tommelfingeren. Skal du gøre det eller ej? Bliver det et ja, eller bliver det et nej? Bliver det en succes eller en fiasko?
Store beslutninger må vi alle sammen forholde os til i løbet af vores liv. Mange gange også selvom vi ikke aner, hvad de i sidste ende vil føre til. Og ofte kan de ikke baseres på hverken data eller statistik, men udelukkende på mavefornemmelse og sund fornuft.
Sådan nogle beslutninger har Jakob Jønck stået over for adskillige gange i løbet af sin entreprenør-karriere. Jakob er manden bag milliardsuccesserne Endomondo og MyFitnessPal, som på fremragende vis digitaliserede millioner af menneskers fysiske træning.
Han blev millionær, men det er ikke så vigtigt for ham. Det vigtige for Jakob Jønck er, at han fortsat kan være med til at ændre verden. Og det har han endnu engang sat sig for med måltidsuniverset Simple Feast, der er 100 procent vegetarisk.
Før han blev iværksætter, læste han statskundskab. Han var skilærer i Alperne. Han har arbejdet på reklamebureau og både i Finans- og Erhvervsministeriet. Og sidst men ikke mindst har Jakob Jønck været konsulent i McKinsey. Men det konventionelle arbejdsmarked var for kedeligt for ham – for her var der ikke plads til virkelig at ville ændre verden og samfundet.
Og hvorfor er der egentlig ikke det?
Fordi vi ikke tør.
Investér i det ukendte
Jakob Jønck er, hvad man kan kalde en institutionel entreprenør. Han er en ildsjæl, der har blik for at ændre det samfund, han lever i. En slags forandringsagent, der vil blive afgørende brug for i erhvervslivet både lige nu og fremover. For det er de institutionelle entreprenører, der kommer til at sikre, at virksomheder bevæger sig ind i fremtiden og at de arbejder for noget større end dem selv.
De findes overalt i samfundet, mener forsker Eva Boxenbaum, og du kan læse mere om dem i denne artikel fra F5.
Men skulle Jakob Jønck være blevet i en virksomhed, så havde det krævet noget helt særligt af den, mener han. Og det vil det også fortsat komme til, for det kræver først og fremmest vilje og is i maven at ville ændre på noget fundamentalt. Men det er de fleste virksomheder bare ikke gearet til. Der er for meget fokus på rationalitet og økonomi, mener Jakob Jønck.
“De fleste virksomheder er jo bedømt på deres bundlinje og deres profit & loss. Og det gør, at alle incitamentstrukturer er bundet op på at understøtte det. Hvis man så pludselig skal investere i noget, som ikke tjener penge det første lange stykke tid, hvordan skal man så kunne retfærdiggøre det? Det er en af de udfordringer der ligger derude,” siger Jakob Jønck.
Som eksempel kan man se på bilbranchen. En stor del af værdikæden i forhold til at sælge biler er nemlig ikke nødvendigvis at sælge dem, men i de reparationer og serviceaftaler, der følger med. I en normal bil har man flere tusinde elementer, som kan gå i stykker, og som skal skiftes ud. Det har man ikke i en elbil som eksempelvis Tesla. Derfor står hele forretningsmodellen for skud – for hvad gør man, når der ikke er noget, der kan gå i stykker? Og hvad sker der for industrien, når konceptet om at eje en bil bliver irrelevant? Det har de fleste producenter og forhandlere forstået – den nuværende model har begrænset levetid, og det går stærkt.
“Men hvad gør man så? Sidder man så bare og malker koen, til den er død, eller forsøger man at lave investeringer ind i et alternativ? Og gør man så sidstnævnte, så investerer man direkte ind i noget, der vil udfordre fundamentet i ens forretning. Det vil man oftest tabe på på den korte bane,” pointerer Jakob Jønck.
Man skal kort sagt turde. Ligesom Simple Feast tør gå 100 procent vegetarisk, selvom kødspisning er så indgroet en del af mange menneskers liv. Og ligesom Endomondo turde satse på, at alle telefoner ville have indbygget GPS inden for det dengang kommende år.
Men det er svært. En CEO i en børsnoteret virksomhed bliver bedømt af sine aktionærer fra kvartal til kvartal. Hvor stor en risikovillighed ville man så selv tage som direktør, når ens egen performance er målt på, hvor effektivt virksomheden tjener penge? Det ender med, at mange virksomheder ikke har andet end kortsigtede perspektiver, mener Jakob Jønck.
“Man skal have modet til at investere i noget, som man ikke har nogen som helst anelse om, om kommer igen. Og nogle gange, endnu vildere, skal man have modet til at investere i noget, som dræber ens egen forretning på den korte bane.”
Flere forandringsagenter i virksomhederne
Jakob Jønck kedede sig på arbejdsmarkedet – selv i en højtlønnet og prestigefuld stilling som konsulent i McKinsey. Han bliver irriteret, når han er underlagt systemer, der ikke giver mening. Penge har aldrig interesseret ham. Og faktisk vil han helst ikke kaldes forretningsmand, for det er han kun “af nød”. Det er værdierne og ambitionerne, der driver ham.
Der er ingen tvivl om, at der er brug for folk som Jakob i langt de fleste virksomheder. Problemet er bare, at det er de færreste, der er parate til at opstille de rigtige rammer og netop investere i noget ukendt.
Men hvad ville der skulle til fra en virksomheds side for at kunne rumme institutionelle entreprenører som Jakob Jønck?
“Så ville jeg have haft brug for, at der var nogen, der meget tidligt spottede en lyst og et talent i mig. Og det er utroligt svært at finde og turde at satse på nogle mennesker og give dem nogle rammer, som er bedømt på nogle helt andre måder end andre er bedømt på,” siger Jakob og uddyber:
“Jeg tror, det er en enorm udfordring for virksomheder, og jeg tror den eneste måde, man kan gøre det på, er, at man fra virksomhedens eller bestyrelsens side afsætter et beløb til en særlig gruppe, som man identificerer og som kunne være entreprenører inde i organisationen. Og dem sætter man så ud for sig selv. Man fritager dem fra at rapportere alting ind ligesom i en traditionel organisationsstruktur. Man bør i stedet bare have en guideline til denne gruppe, der hedder: “Nu får I tre år til at komme op med idéer og projekter, der har potentiale til at forandre vores virksomhed signifikant og I optjener medejerskab af de nye projekter”. Og herfra får de så frie rammer og økonomiske ressourcer.”
Lyder det som et sats? Det er det også!
“Det svære er ikke at gøre det i første omgang – det svære er stadig at have is i maven, når de 100 millioner er brugt, og der ikke er kommet noget som helst ud af det. Skal man overleve som virksomhed, så skal man ikke kun investere i sig selv, men også udenfor. Vi lever i en verden, der bliver mere og mere fragmenteret, så det her med at tro, at du kan opfinde alting selv, den er død,” siger Jakob Jønck.
Ud med rationaliteten
Men Jakob Jønck har selv god erfaring med det. For han mener også, at ingen store beslutninger kan tages på baggrund af data, statistik og rationalitet. Det er heller ikke fremmed for ham, at nogle griner af ham, når han står frem med sine idéer. Sådan har det både været med Endomondo og Simple Feast. Og selvfølgelig har han begået et hav af fejl, men på mange punkter kan han snildt læne sig tilbage og sige “hvad sagde jeg”.
Når de store beslutninger skal træffes, eller afgørelsen om de helt store sats skal på bordet, så er der kun én måde at gøre det på.
“Man kan ikke spå om fremtidens løsninger med data. Du kan forbedre og optimere eksisterende løsninger med data, men ikke forudsige. Det vil sige, når du skal tage de store beslutninger, så er du nødt til at mærke efter. Der er brug for i samfundet, at vi kommer længere væk fra en kultur og en professionalisme, der er drevet af et rationelt mindset, og idéen om, at vi som mennesker er rationelle. Og længere hen imod at være drevet af intuition,” siger Jakob Jønck.
Han mener nemlig, at det er vores menneskelighed, der i sidste ende gør, at vores dømmekraft bliver stærk.
“Jeg mener, at vores intuition er meget klogere end vores hjerne. Vi forstår instinktivt, hvornår noget er rigtigt. Og nogle gange er vi bare sindssygt dårlige til som mennesker at lytte og mærke efter. Men hvor tit har man ikke bare følt, at noget var helt rigtigt? Det rammer dig som et lyn. Hvor mærker man smerte, kærlighed, nervøsitet og stress? Det mærker man sgu ikke oppe i sit hoved. Man mærker det nede i sin mave. Det er dernede, din intuition sidder, det er dernede du er i kontakt med dig selv,” siger Jakob Jønck.
Alligevel går rationalismen ofte ind og tager over. Og så begynder vi at bruge data og vores hjerner, hvilket ifølge Jakob resulterer i en masse fejlslutninger.
“For mig at se kan rationaliteten kun være noget, du bruger til at optimere, det kan aldrig være den, der får dig til at træffe de store beslutninger. Du ved, når du har fat i noget. De fleste mennesker er bare ikke særligt gode til at mærke efter og agere derefter,” pointerer Jakob Jønck.
Tag ansvar for fremtiden
Da Simple Feast tog valget om at gå all in på det vegetariske marked, var det den bedste beslutning, de nogensinde havde taget. Selvom der overhovedet ikke var opbakning fra samarbejdspartnere.
“Men jeg betragter det som en fejl, at vi ikke tog springet fra start. At vi ikke troede på vores mavefornemmelse og vores eget syn på fremtiden,” fortæller Jakob Jønck.
Simple Feast skal intet mindre end komme både klima- og sundhedsproblemer til livs. Og med beslutningen om at være 100 procent plantebaseret, kan man løse begge dele på én gang. Derfor mener Jakob, at fremtiden tilhører dem, der tør gå forrest.
“Det er ikke fordi, det er svært at regne fremtiden ud 10 år frem. Det er svært at se 40-50 år frem. Men vi ved, hvordan befolkningen udvikler sig for eksempel. Vi ved at sundhed og klima er et problem. Vi ved at flygtninge er et problem. Vi ved at fossile brændstoffer er et problem,” siger han og konkluderer:
“Derfor er det mærkeligt, at vi som samfund ikke tør at tage disse seriøse problemstillinger på vores skuldre, men i stedet hele tiden skyder det foran os, når det bliver rigtig svært. Men det er her, jeg tror, at man som entreprenør kan vinde. For hvis du tager fremtiden på dine skuldre, så gavner du også af det, når den pludselig er her. Jeg tror ikke på, at man kan blive ved med at skubbe virkeligheden foran sig.”