Måske findes de allerede i din virksomhed, eller måske skal du ud og finde dem. De såkaldte institutionelle entreprenører forstår til fulde at drive forandringer i virksomheder – og de brænder for at gøre en forskel på et højere samfundsniveau.
“Den institutionelle entreprenør”. Vist er det svært at sige hurtigt fem gange i træk, men ikke desto mindre er det betegnelsen for nogle af de mennesker, der både nu og fremover har en stor og afgørende betydning for den moderne virksomhed og dens videre rejse.
Det er ikke nogen hemmelighed, at nutidens virksomhed skal være både nyskabende, initiativrig, kreativ og omstillingsparat, hvis den vil klare sig godt på markedet. Fleksibilitet er blevet et nøgleord. Men det er også vigtigt, at virksomheder har et godt omdømme, forstår sig på CSR og ikke mindst har et højere formål, en overordnet vision og har fokus på at skabe værdi frem for blot at tjene penge. Og i netop den kontekst passer den institutionelle entreprenør perfekt ind. Men hvem er den institutionelle entreprenør egentlig, og hvorfor er han eller hun så vigtig?
Institutionelle entreprenører findes overalt i samfundet. I en virksomhed er de forandringsagenten, der retter blikket mod grænsefladen mellem virksomheden og det omkringliggende samfund.
Vi kender alle til ildsjæle, der får nye idéer og brænder for at føre dem ud i livet. Disse ildsjæle er per definition institutionelle entreprenører, hvis de udover at brænde for en idé også forholder sig strategisk til de samfundsmæssige og markedsorienterede perspektiver.
På den måde adskiller den institutionelle entreprenør sig fra den strategiske virksomhedsleder. De er optagede af at løse et udbredt problem i samfundet. Det kan være en akut mangel på kvalificeret arbejdskraft, et ubæredygtigt energiforbrug eller en uansvarlig handelspraksis på det globale marked.
For den institutionelle entreprenør handler det ikke kun om at skabe markedsfordele for virksomheden, men også om at ændre nogle mønstre i samfundet. I lighed med mange ildsjæle er de institutionelle entreprenører ofte drevet af visionen om et bedre samfund og af viljen til at gøre en forskel.
Et anderledes perspektiv
Kort sagt er de institutionelle entreprenører potentielt et uvurderligt aktiv for langt de fleste virksomheder i dag. Spørgsmålet er bare, hvordan man identificerer dem, tiltrækker dem og i sidste ende får det allerbedste ud af dem og deres drivkraft.
Betegnelsen “institutionel entreprenør” er defineret af forsker og professor Eva Boxenbaum, der har en ph.d. i organisationsanalyse, som er tilknyttet CBS og til dagligt arbejder som Professor of Management på det franske universitet Mines ParisTech. Hun har blandt andet beskrevet sine observationer i en artikel for Instituttet for Fremtidsforskning.
Eva beskriver også de institutionelle entreprenører som nogle, der er villige til at gøre en ekstra indsats og ikke så let giver op.
“Mange af dem kan lide at rykke lidt på samfundet. De har en tilgang, der hedder: ‘Nu skal vi ud og vende lidt op og ned på det hele og skubbe til nogle måder at gøre tingene på, som vi tager for givet’. De er villige til at lægge den helt store arbejdsindsats, hvor andre ofte vil opgive et projekt eller en idé, når de indser, hvor store barriererne er, og i stedet gå efter nogle langt mere beskedne initiativer, som umiddelbart er mere realistiske. Her vil en institutionel entreprenør i stedet få blod på tanden af det og se det som helt vildt vigtigt – hele verden skal simpelthen ændres. De er enormt drevet af en form for idealisme om, at vi kan skabe et bedre samfund, og det er muligt, hvis vi lægger kræfterne i det og gør en indsats,” siger hun.
Og hvordan ved man så, om det er sådan én, man har fundet? Det kan man finde ud af ved en eventuel samtale.
“Her skal man spørge ind til, hvilket projekt de ville forfølge, brænde for og bygge op og arbejde på de næste 5-10 år, hvis de fik alle de ressourcer, de ville have i organisationen. Så kan man få et indtryk af, hvor ambitiøs personen er, hvilken retning de gerne vil gå i, og hvordan de vil implementere det – det er jo ikke nok at ønske sig, at verden skal være anderledes. Man kan spørge til det og give nogle scenarier,” påpeger Eva Boxenbaum.
Man kan altså stille fiktive eller reelle projekter op og spørge, hvilke af dem der lyder mest spændende, hvorfor, og hvordan de ville tackle dem. Med den metode kan man hurtigt mærke, hvad personen brænder for, om de har idéerne, og om de altså er en såkaldt institutionel entreprenør.
Ikke en karrierekanon
Karrieremæssigt er den institutionelle entreprenør dog ikke nødvendigvis interesseret i at komme til tops i et organisationshierarki eller at være leder i det hele taget. Den konservative tilgang er yt for dem.
“Jeg tror nærmere, de vil være med til at bygge nye typer af organisationer. De vil bryde med de gamle måder at gøre det på i stedet for at køre op gennem hierarkiet i en fast etableret struktur. I øjeblikket er der en tendens i samfundet til at ville bryde de gamle mønstre og gøre det hele på en helt ny måde. For eksempel at starte sin egen virksomhed, men ikke bare for at tjene penge, men også for at prøvekøre en helt ny model. Det går imod den gammeldags måde, hvor sådan nogle store organisationer, og dem, der går efter at blive topledere der, ofte er lidt mere konservative. Her tænker man stadig, at ‘sådan har vi altid gjort’, og de tiltrækker og fastholder derfor folk, der har den mentalitet, at man bør respektere systemerne,” siger Eva Boxenbaum.
Derfor kan det være svært at få en institutionel entreprenør til at trives i sådan et miljø. Dog påpeger Eva også, at nogle måske har det som mål at komme til tops i en virksomhed og så først fra den position begynde at skabe noget innovativt, der bryder med normerne. Men det er ikke dem, hun ser flest af – i hvert fald ikke blandt de yngre.
Gear virksomheden til ildsjælene
En organisation med det ene ben igennem døren til fremtiden vil dog helt sikkert kunne drage nytte af at identificere og ansætte institutionelle entreprenører til at drive de livsvigtige forandringer. En virksomhed med en sådan drivkraft i medarbejderstaben vil ofte have masser af fordele.
“De virksomheder kan være med til at åbne helt nye markeder op. De kan blive frontrunners på nye produkter. De kan på den økonomiske front få meget store fordele ved at være first movers, hvis de bevæger sig i den rigtige retning. Den slags kan også gøre en virksomhed i stand til at tiltrække rigtig dygtige, unge medarbejdere, som er villige til at investere sjæl og tid, og hvad de har af kapaciteter i store projekter,” siger Eva Boxenbaum.
Men det kræver noget af en virksomhed, hvis den skal ansætte institutionelle entreprenører. For en ildsjæl med en så bred horisont kan naturligvis ikke udfolde sig under de helt forkerte rammer.
“Skal de udfolde deres potentiale, skal de skal have en særlig grad af frihed i organisationen. Der skal være mulighed for at kunne mobilisere folk og økonomiske ressourcer til at kunne sætte ting op, ansætte folk eller udføre ambitiøse projekter,” siger Eva Boxenbaum og uddyber:
“De skal også gerne have idéer, der passer ind i, hvad organisationen gerne vil, og hvor samfundet er på vej hen. Og så skal virksomheden og dens medarbejdere synes, at det er godt, det de laver. Der skal være nogen, der kan klappe dem på ryggen.”
Samtidig er det også værd at bide mærke i, at selvom den institutionelle entreprenør elsker at få idéer og sætte alting i gang, så er det ikke nødvendigvis sikkert, at det er dem, der skal drive idéerne videre. Der skal man have en helt anden type medarbejder. For typisk vil entreprenøren gerne videre – de vil helst ikke sidde fast i det samme i for lang tid ad gangen.
“Virksomheden skal derfor også have nogle, der lader sig mobilisere, og som er glad for at udføre et stykke arbejde, som andre har sat en ramme, en norm og en værdisætning for. Hvis alle vil sætte sine egne regler eller lave om på dem, så er det selvfølgelig ikke smart. Så det er en kombination af, at man skal have nogle af de her ildsjæle, men det skal ikke kun være ildsjæle. Oftest er de, der har de her innovative idéer, ikke dem, der synes, det er sjovt at eksekvere det samme igen og igen eller gå op i kvalitetssikring. Man skal sammensætte organisationen, så den kan levere. Den skal rumme de forskellige personligheder,” pointerer Eva Boxenbaum.
Image vægtes højt
Skal man tiltrække disse idealistiske ildsjæle, kræver det også, at deres visioner afspejler sig i den virksomhed, de skal arbejde for. Derfor vil det være sundt for en virksomhed at brande sig selv på nogle skarpe værdier.
“Man skal vise, at man vil noget som virksomhed – at man har et mål, som ikke bare er det samme som alle andre. Lige i øjeblikket skal alle organisationer jo innovere og være kreative. Men det er altså ikke nok at sige, at man er vildt innovativ og kreativ og også godt kan lide design. Det er generisk,” forklarer Eva Boxenbaum.
Det gælder derfor om at formulere sine værdier på en klar og meningsfuld måde. Det skal skinne igennem, hvad organisationen går efter, og hvilken vision den har. Også gerne konkrete projekter, eksempler og medieeksponeringer, der kan vise, at den reelt mener det – at det ikke bare er noget, der “klistres på forsiden” for, at det skal se pænt ud.
“Der skal i hvert fald være et højere formål end at tjene penge, for det er ikke tilstrækkeligt. Der skal være et højere socialt mål, som potentielt vil ændre noget i samfundet – om det så er at ændre nogle normer, værdier, praksisformer, lovgivning eller offentlig politik,” siger Eva Boxenbaum.
Og det er bare om at komme i gang, hvis man har ambitioner på sin virksomheds vegne. Eva skriver i sin publikation fra Instituttet for Fremtidsforskning:
“Fremtiden tegner til, at de kompetencer, som institutionelle entreprenører besidder, bliver stadig vigtigere for virksomhederne. Virksomheder, der vil sikre sig en god position på fremtidens marked, gør derfor klogt i at tiltrække, optræne, bruge og fastholde institutionelle entreprenører.”