Der er problemer med indeklimaet på danske arbejdspladser, og det har en direkte negativ effekt på bundlinjen. Men løsningen er billig og teknologien vil snart åbne op for nye muligheder. Det er bare om at gribe dem, mener ekspert.
Derfor er indeklimaet afgørende for forretningen
Kender du det, at du har spist din frokost og sætter dig tilbage på din plads, men pludselig føler dig helt vildt træt opad eftermiddagen? Måske føles dine øjne tørre, og du gnider dig derfor ofte i dem, mens du forsøger at knibe dem sammen for at holde fokus på computerskærmen. Nogle dage har du måske hovedpine, selvom du egentlig synes, du har sovet fortræffeligt og har drukket rigeligt med vand.
Hvis du kan nikke ja til noget af ovenstående, så er du sandsynligvis én af de relativt mange danskere, der dagligt døjer med et ringe indeklima på arbejdspladsen. Det kan også være i form af støj grundet de populære storrumskontorer eller træk udefra, såvel som det kan være tør luft eller indelukkethed og problemer med temperaturen.
Forskningsprojektet OFFICAIR, har sat problemerne i fokus blandt 7.441 medarbejdere i 167 forskellige kontorbygninger i otte forskellige lande. En tredjedel af alle respondenterne havde problemer med indeklimaet.
Og det er ikke bare en irritation for dig som menneske, det har også en direkte hæmmende konsekvens for dig som ansat i den virksomhed, du gerne vil gøre dit arbejde godt for. Disse omstændigheder nedsætter nemlig markant vores evne til at udføre vores daglige arbejde, og det er jo egentlig ikke underligt.
Geo Clausen, der er professor ved DTU Byg og ekspert i indeklima, har undersøgt sagen grundigt gennem en årrække. Og han er kommet frem til, at dårlige indeklimaforhold kan nedsætte vores arbejdsindsats og produktivitet med helt op til 5-10 procent.
“Det er et argument, der har en vis vægt, når vi taler om en virksomhed, fordi man ansætter jo folk til at arbejde for at tjene penge – og en nedsat præstation på 10 procent for nogle medarbejdere løber op i ganske mange penge, når man regner det sammen,” siger han.
Men er det ikke meget omstændigt at lave om på indeklimaet? Måske. Men det er stadig en langt bedre investering end at lade medarbejderne døje med diverse gener, som også gør arbejdet vanskeligt.
“Hvis vi ser på, hvad det koster at tilvejebringe et godt indeklima, så er det typisk en halv til én procent af lønsummen, som er det, vi betaler folk for at arbejde. Hvis vi taber 4-5 procent af arbejdsindsatsen, fordi vi prøver at spare på den halve eller hele procent, så kan man jo hurtigt lave det regnestykke for at se, at det kan ikke betale sig ikke at sørge for et godt indeklima.
Indeklima i stigende fokus
Det er et budskab, Geo Clausen og hans bagland på DTU har prøvet at skabe opmærksomhed om i en årrække. Og det begynder at give pote, men der er stadig mange rigide rammer i forhold til både byggeriet og arbejdsgiveren, som gør, at man ikke helt tror på, at investeringen er det hele værd.
“Det er mellem 15 og 30 procent af dem, der bliver spurgt, der finder de nævnte ting uacceptable. Jeg synes, det er ret høje procenter, når vi taler om, at de ikke synes, indeklimaet på deres arbejdsplads er i orden,” siger Geo Clausen.
Problemerne er dog ikke nye. Det er bare først nu, de for alvor begynder at blive belyst. Geo Clausen mener, at problemstillingen begyndte omkring 1970’erne under energiforsyningskriserne.
“I slutningen af 70’erne skulle man virkelig spare på energien. For at spare nedsatte man ventilationen i kontorbygningerne. Den blev rask væk reduceret til det halve eller mindre. Det kunne man mærke, og det reagerede folk på,” forklarer han.
Af andre trends, der kan have negative effekter, er blandt andet, at mange kontorbygninger ofte bliver bygget med enorme glasfacader. Oftest hele vejen rundt, lidt som et drivhus. Dette kan give problemer med overophedning om sommeren og kuldenedfald om vinteren.
Og sidst men ikke mindst er vores store “open offices” blevet enormt populære. De har desværre bare sine negative sider.
“Man kan jo næsten ikke blive overrasket over, at det giver problemer med støj. Ser man på storrumskontorer er et argument for at indføre dem typisk, at man vil øge videndeling i virksomheden. Men det første man så som regel indfører, når man endelig har fået et storrumskontor er nogle regler for snak og kommunikation, da der oftest er for meget støj. Vores undersøgelser viser, at jo flere der er i lokalet, jo vanskeligere er det at have et godt indeklima, og jo flere klager over ting som træthed og hovedpine,” forklarer Geo Clausen.
Opmærksomheden på problemerne er dog stigende, mener han. Mange er nået til den konklusion, at der er en grænse for, hvor energibesparende man kan være, før det går ud over indeklimaet.
“Det er ved at vende. Flere og flere indser, at vi bygger en bygning for at tilvejebringe et godt indeklima. Når man ikke det, så fejler man jo sådan set. Jeg tror, fokus er øget på, at der skal være et godt indeklima. Det er fra alle parter. Der er kamp om de gode medarbejdere. Og jeg oplever også øget fokus fra myndighedernes side,” siger Geo Clausen.
Renovation, dialog og teknologi bliver redningen
Skal man løse problemerne, er det for det første en rigtig god idé at lytte til medarbejderne. Man skal tage klager og påtaler alvorligt og reagere på dem. Og så gælder det om at finde ud af, hvad generne skyldes. Nogle gange kan det bare være for varmt, og når det er for varmt, kan alle andre gener forværres. Og mange problemer kan nemt løses med lidt rådgivning.
“Men meget af det burde nok have været løst i designfasen af byggeriet. Har man meget store glasarealer og ikke tænkt sig godt nok om i forbindelse med solafskærmning, så har man jo bedt om problemer, og så er man meget afhængig af tekniske systemer, som kan regulere. Jeg er ikke teknologiforskrækket, og det er bestemt en mulighed,” siger Geo Clausen.
Og teknologien vinder også frem på området. Wall Street Journal skrev tidligere i oktober en artikel om emnet, hvor de sammenlignede de allernyeste og moderne kontorbyggerier med rumskibe – indeklimaer der er ekstremt aktivt regulerede og hele tiden tracker og monitorerer omgivelserne for at holde styr på selv de mindste udslag – netop fordi det i det miljø er livsvigtigt. Den eneste forskel er, at vi hernede på planeten vil have gavn af at regulere indeklimaet grundet produktiviteten.
“Jeg tror, at teknikken vil give os nye muligheder. Jeg tror, vi vil få bedre muligheder for at have et individuelt reguleret indeklima – selv i et rum, hvor der opholder sig flere personer. Mulighederne vil blive bedre. Hvorvidt det på lang sigt vil være løsningen alle steder, er jeg ikke sikker på. Det er ikke en god løsning først lave noget skidt og så prøve at lappe på det med alverdens elektroniske aggregater. Men der vil være nye spændende muligheder,” siger Geo Clausen.
Derfor er der også brug for det øgede fokus, som der er kommet på indeklimaet de senere år.
“Det er vigtigt, at arkitekter og ingeniører bliver bedre til at tale sammen, således at ingeniører på et tidligt tidspunkt i byggefasen kan advare eller orientere om de konsekvenser, et eventuelt design kunne have. Det er vejen frem, at der hele tiden er klarhed om, hvilke problemer der er ved forskellige løsninger. Noget skal løses med teknik andet ved design. Det er sådan, vi skal udvikle fremtidens bygninger på,” pointerer Geo Clausen.
Men hvad så med alle de bygninger, der allerede er blevet bygget, hvor indeklimaet ikke er optimalt den dag i dag?
“Der kommer renovering til at være den helt store dagsorden. Renovering kan antage mange former. Det kan være at udskifte lysarmaturet, men det kan også være langt dybere, hvor man “åbner op” for mulighederne igen. Så nærmer vi os lidt mere situationen for nybyggeri. Der skal dialogen på banen igen,” siger Geo Clausen.
Der er altså penge og gladere medarbejder at hente ved at tage indeklimaet på arbejdspladsen meget seriøst. Vi går en fremtid i møde, hvor det kun bliver vigtigere – for medarbejdernes forventninger til arbejdspladser er ligeledes stigende i en tid, hvor mulighederne er mange.