Det deleøkonomiske boligudlejningssite bliver nu gået efter i sømmene af nonprofit-organisationen Open Data Institute. Undersøgelsen skal klarlægge, hvilken effekt Airbnb har for lokalsamfund, og om der skal laves begrænsende regler for tjenesten.
50 millioner kroner har det britisk funderede Open Data Institute (ODI) fået bevilget til at igangsætte en række projekter, der skal studere følgevirkningerne af deleøkonomiske boligsites.
Airbnb er i flere lande blevet beskyldt for at forværre boligmangel og forstyrre nabolag, og derfor kan undersøgelsen måske resultere i nye reguleringer af den populære service, som vil komme til at begrænse boligudlejningen.
Projekterne kommer til at løbe over tre år og vil undersøge, hvordan data kan bruges til at regulere den såkaldte peer-to-peer boligudlejning. Det inkluderer for eksempel at kigge på, hvordan boligmarkeder og offentlige tjenesteydelser påvirkes i områder, hvor der er et højt antal af boliger med meget korte udlejningsperioder.
Og så vil ODI også se på, hvordan udlejere med et plettet rygte eller dårlige anmeldelser ikke kan slippe af med deres ry blot ved at skifte til et andet delebolig-site. En af grundlæggerne af ODI har udtalt til The Telegraph, at hvis sider som Airbnb eller den lignende LoveHomeSwap havde langt mere gennemskuelig data om dårlige udlejere, kunne det være alternativet til regulering.
“Nye disruptive teknologier, som helst vil undgå regulering, kan blandt andet gøre det ved at være være langt mere åbne omkring deres data,” siger ODI-medstifter Nigel Shadbolt.
Danmark har allerede en fordel
Den regulering, som Airbnb måske kommer til at stå overfor i England, har storbyer som Berlin og Barcelona allerede indført, netop pga problemerne, som Airbnb menes at skabe. Berlin ulovliggjorde delvist tjenesten i 2016, og Barcelona skærpede tidligere i år deres indsats med inspektioner af ulovlige ferielejligheder – som mange Airbnb-udlejere i Spanien hører ind under.
Claus Skytte, medstifter af Sharing Economy Denmark og ekspert i deleøkonomi, kan godt forstå, at landene har brug for at få lagt nogle grundregler. For ellers kan det let ske, at storbyerne står med en massiv mængde ferielejligheder til ekstrem høj leje, hvilket vil drive de lokale beboere ud af området.
“Et land som England minder overhovedet ikke om vores eget land, da de er ekstremt markedsdrevne. De lader markederne spille først, og der kan jeg godt forstå, at de måske har brug for reguleringer. Men de reguleringer, de har brug for er nogle, som vi allerede har i Danmark,” siger Claus Skytte.
Herhjemme har vi nemlig bopælspligt. En pligt som hører ind under boligreguleringsloven. Den betyder helt konkret, at en person, der ejer en helårsbolig, har pligt til at sørge for, at boligen er beboet i minimum 180 dage om året. Hvis ikke ejeren selv kan bo der, har ejeren pligt til at leje boligen ud. Det overordnede formål med loven er at undgå, at boliger står tomme i længere tid ad gangen.
“Jeg forstår godt i Berlin og Barcelona, at man har forbudt det, fordi man ikke har denne lov – så kan nogle personer jo netop bare gå ud og købe sig en lejekaserne og lave et skjult hotel, men det kan vi jo ikke i Danmark netop på grund af bopælspligten,” siger Claus Skytte.
Derfor tror han også, at de regler, der vil komme til at skyde frem i andre lande, kommer til at minde ret meget om dem, vi har haft herhjemme længe. Han er af den overbevisning, at Airbnb kun har positive effekter herhjemme.
“Jeg tror mere på, at byen vil brede sig ud, så vi kommer til at få et centrum i København, som mere ligner eksempelvis Barcelona, som er én stor festlig kerne. Men det her med, at det skulle fortrænge dem, der bor her i København, det kan jeg ikke se, hvordan det skal kunne ske med bopælspligten,” siger han.
Og så mener han også, at Airbnb har andre fordele, som man kan drage nytte af – med en vis ansvarlighed.
“Det markedsgør mennesker og steder og giver mulighed for at tjene ekstra penge – forhåbentlig som en forbedring af deres nuværende økonomiske situation. Det skal selvfølgelig ikke blive den måde, man fremtidigt ernærer sig på, på bekostning af trygt, gammeldags fast arbejde,” konkluderer Claus Skytte.